|
|
Kupering m.v. Alle ørekuperede hunde født fra og med 1. juli 2009 kan ikke udstilles, uanset hvor hunden er født. For ørekuperede hunde født inden den 1. juli 2009 gælder, at hunde født i et land, hvor ørekupering er forbudt, ikke kan udstilles. (For dansk opdrættede hunde gælder, at ørekuperede hunde født efter 1. januar 1985 ikke kan udstilles). Halekuperede hunde født efter den 1. juni 1996 kan ifølge dansk lovgivning ikke udstilles, uanset i hvilket land hunden er født. Forbuddet omfatter også hunde, som har fået halen kuperet af Generelle bestemmelser 8 veterinære årsager, uanset om man har en dyrlægeerklæring. Følgende racer er dog undtaget for halekuperingsforbuddet: Ruhåret Hønsehund, Korthåret Hønsehund, Breton, Vizsla og Weimaraner. For hunde født før 1. oktober 2004 gælder, at hvis en hund er født stumphalet, skal der, såfremt dette ikke allerede fremgår af hundens stambog, fremlægges en dansk- eller engelsksproget dyrlægeattest, der er udstedt i det land, hvor hunden er opdrættet, på, at hunden er født stumphalet. For hunde født efter 1. oktober 2004 gælder, at kun følgende racer kan udstilles naturligt stumphalet: Australian Shepherd, Australian Stumpy Tail Cattle Dog, Boston Terrier, Bouvier des Flandres, Braque du Bourbonnais, Breton, Dansk/Svensk Gårdhund, Engelsk Bulldog, Entlebucher Sennenhund, Fransk Bulldog, Gos d’Atura Catala, Jack Russell Terrier, Karelsk Bjørnehund, King Charles Spaniel, Mudi, Old English Sheepdog, Perro de Agua Espanol, Polski Owczarek Nizinny, Pyrenæisk Hyrdehund, Pyrenæisk Hyrdehund m/korthårshoved, Schipperke, Terrier Brasileiro, Västgötaspids, Welsh Corgi Pembroke. For alle andre racer (med undtagelse af Breton, Korthåret Hønsehund, Ruhåret Hønsehund, Vizsla og Weimaraner, som er undtaget fra halekuperingsforbuddet) gælder, at hunde uden hale eller med kun dele af halen født efter den 1. oktober 2004 anses for at mangle legemsdele og kan dermed ikke udstilles (og vil blive diskvalificeret). Det er endvidere ifølge dansk lovgivning forbudt at fjerne vildtkløer af kosmetiske årsager. Da lovgivning vedrørende kupering/andre operative indgreb varierer fra land til land, må dommeren således i sin bedømmelse ikke tage hensyn til, om hunden i overensstemmelse med standarden er blevet kuperet eller har fået sine vildtkløer fjernet. |