|
|
Regler for tilmelding til prøver
Prøver Tilmeldingsfrist: 1 uge før - hvor intet andet er anført. Dvs. tilmeldingsblanket vedlagt gebyr skal være arrangørerne i hænde senest det angivne tidspunkt, for at hunden kan regnes for tilmeldt. Gebyrer: AEP 340,00 kr. BP.B, BP.AB, FP og UHP 150,00 kr. Andre prøver 200,00 kr.
- Tilmeldingsblanket(word) - Tilmeldingsblanket(PDF)
Online tilmelding til prøver i: - DDK Gr. Odense - DDK Gr. Gribskov - DDK Gr. Nordjylland
Aldersgrænser
| BP.B. |
10 mdr. |
| BP.AB |
12 mdr. |
| BP.ABC |
18 mdr. |
| IPO-V |
14 mdr. |
| SL1 / BHP1 / IPO1 |
18 mdr. |
| SL2 / BHP2 / IPO2 |
19 mdr. |
| SL3 / BHP3 / IPO3 |
20 mdr. |
| BHP. A |
18 mdr. |
| SPH1 |
18 mdr. |
| SPH2/DKK-SPH |
20 mdr. |
| UHP |
16 mdr. |
| FP |
12 mdr. |
| AEP |
14 mdr. |
Rækkefølge og adgangsbetingelser
-
IPO 1, 2 og 3, BHP 1, 2 og 3 og SL 1, 2 og 3 skal aflægges i den nævnte rækkefølge. Dette medfører, at det ikke er muligt at gå fra IPO1 til BHP2 eller omvendt. Hvert prøvesystem skal aflægges selvstændigt. Har en hund opnået en uddannelsesbetegnelse i enten BHP eller SL, kan den først 4 uger efter gå op til en højere prøve. For begynderprøve B, AB og ABC er intervallet 6 dage. SPH1 kan aflægges 4 uger efter bestået adgangsprøve. For at kunne aflægge en SPH1 prøve kræves en bestået IPO1, BHP1, SL1, FP, PH-kåring, HJV-kåring eller mindst 140 point i DCHs B-klasse. For at kunne aflægge en SPH2/DKK-SPH prøve kræves kun, at hunden er 20 mdr. Selvom man har bestået SPH2, kan man stadig stille op i SPH1. En bestået prøve kan gentages når som helst, dog ikke inden for samme prøvetermin. Hverken begynderprøverne eller SL-prøverne er en forudsætning for at aflægge IPO eller BHP.
Resultathæfter
-
Udstedes kun til medlemmer af DDK, og kun til FCI-stambogsførte dobermann. Hæftet er udstedt til den enkelte hund og skal følge denne. Dobermann-lignende hunde uden stambog kan dog få udstedt et resultathæfte ifølge gældende procedure. BHUA udsteder alle resultathæfter. Følgende sendes til BHUA: Hunde med FCI-stambog: Kopi af stambog, kopi af kvittering for DDK-medlemskab samt kr. 60,00. Hunde uden stambog: Fødselsdato eller ca. alder, farve, tatoveringsnr. (ID-nr.), kopi af kvittering for DDK-medlemskab og en DDK-træningsleders underskrift på, at den pågældende er en dobermannlignende hund, samt kr. 60,00. Resultathæftet og kun ét resultathæfte afleveres til prøvelederen på dagen, inden deltagelse i prøver/konkurrencer påbegyndes.
For dobermannlignende hunde uden stambog opgives følgende
-
1) fødselsdato eller ca. alder
-
2) farve
-
3) ID nr. (tatoveringsnr./chipnr.), vedlagt en DDK-træningsleders underskrift på, at den pågældende er en dobermannlignende hund.
Den brugshundeansvarlige varetager papirarbejde i forbindelse med brugsprøver bl.a. resultatlister, dommersedler, diplomer, prøvetilmeldinger. Alle disse dokumenter kan rekvireres hos den brugshundeansvarlige (dommersedler og resultatlister dog hos DKK) og returneres i korrekt udfyldt stand, senest 10 dage efter prøven er afholdt, husk også at vedlægge en check udstedt til DKK på 20 kr. pr. deltager. På prøveanmeldelser skal med tydelig skrift stå fulde adresse på prøveleder og dommer. |